Business i Vesthimmerland: Arbejdskraft, teknologi og lokale omstillinger
Oktober 2026 blev en måned, hvor erhvervsforholdene i Vesthimmerland Kommune især blev præget af mangel på medarbejdere, teknologiske løsninger i velfærdsområderne, ændringer i kommunens administrative organisering og fortsat aktivitet omkring lokale virksomheder. Samtidig viste de tilgængelige arbejdsmarkedsdata et fald i antallet af tilmeldte ledige sammenlignet med året før. Månedens udvikling spændte dermed fra kommunale effektiviseringsbehov og rekruttering til konkrete ændringer i detailhandelen og planlagte investeringer i energisektoren.
Kort overblik
Ved udgangen af oktober var 521 personer tilmeldt som ledige i Vesthimmerland Kommune. Det var 14,3 procent færre end i oktober året før, ifølge opgørelser baseret på tal fra Jobindsats.dk og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Faldet pegede på et fortsat arbejdsmarked med efterspørgsel efter arbejdskraft, men tallet beskrev alene antallet af registrerede ledige og sagde ikke noget om alle lokale rekrutteringsbehov.
Månedens mest konkrete erhvervsmæssige tema var presset på de kommunale velfærdsområder. Vesthimmerlands Kommune afsluttede et flerårigt EU-projekt om velfærdsteknologi, hvor løsninger skulle gøre borgere mere selvhjulpne og frigive tid for medarbejderne. For lokale virksomheder og arbejdsmarkedet havde arbejdet betydning, fordi kommunens fremtidige opgaveløsning blev koblet tættere til teknologi, kompetencer og organisering.
Oktober bød også på en kommende fusion mellem Brugsen i Overlade og Brugsen i Hvalpsund. Fusionen skulle formelt gennemføres 2. november, men forberedelserne var synlige i oktober. Sagen viste, hvordan lokale dagligvarebutikker forsøgte at skabe et større driftsgrundlag i mindre bysamfund, hvor handel, arbejdspladser og service hang tæt sammen.
- 521 tilmeldte ledige i oktober, 14,3 procent færre end året før.
- Et tre et halvt år langt projekt om velfærdsteknologi blev afsluttet.
- En ændret administrativ organisering blev behandlet efter den varslede pensionering af teknik- og økonomidirektøren.
- Brugserne i Overlade og Hvalpsund forberedte en fusion med fælles butiksnummer.
- Vesthimmerland Kommune offentliggjorde en høring om udvidelse af BioCirc Vesthimmerland Biogas ApS.
Færre ledige og fortsat pres på rekrutteringen
Arbejdsmarkedsbilledet i oktober var præget af færre registrerede ledige. De 521 tilmeldte ledige udgjorde et lavere niveau end året før, og udviklingen var relevant for virksomheder, der søgte medarbejdere i en kommune med både produktionsarbejdspladser, offentlige institutioner og uddannelsesmiljøer. Et fald i ledigheden kunne samtidig gøre det vanskeligere for virksomheder at besætte stillinger hurtigt, fordi en mindre gruppe stod til rådighed gennem det almindelige ledighedssystem.
De største arbejdspladser i de tilgængelige kommunedata omfattede blandt andre Danpo A/S, Region Nordjylland og S/I Himmerlands Erhvervs- og Gymnasieuddannelser. Danpo A/S var opgjort med 630 ansatte på den pågældende arbejdsplads, mens Region Nordjylland var opgjort med 236 og uddannelsesinstitutionen med 186. Tallene viste en lokal arbejdsmarkedsstruktur, hvor privat produktion, regional sundhedsdrift og uddannelse havde væsentlig betydning for beskæftigelsen.
For erhvervslivet betød kombinationen af lavere registreret ledighed og store arbejdspladser, at adgangen til arbejdskraft fortsat var et centralt konkurrencevilkår. Kommunen kunne ikke alene løse virksomhedernes rekruttering, men udviklingen gjorde samarbejde mellem virksomheder, uddannelsesinstitutioner og offentlige aktører mere relevant. Det gjaldt især i brancher, hvor faglige kompetencer ikke hurtigt kunne erstattes af kort oplæring.
Oktober-tallene gav ikke grundlag for at konkludere, at alle dele af erhvervslivet havde samme udvikling. De beskrev den registrerede ledighed, men ikke virksomhedernes ubesatte stillinger, arbejdstid eller geografiske forskelle mellem kommunens bysamfund. Derfor var den mest konkrete konklusion, at antallet af ledige var faldet, mens virksomhedernes behov for kvalificeret arbejdskraft fortsat skulle vurderes gennem de enkelte brancher og arbejdspladser.
Teknologi skulle frigive tid i plejen
Vesthimmerlands Kommune afsluttede i oktober et EU-projekt, ACE, efter tre et halvt års afprøvning af forskellige velfærdsteknologier. Formålet var at undersøge, hvordan teknologi kunne gøre borgere mere selvhjulpne, skabe større tryghed og frigive medarbejdertid til borgere med størst behov. Projektet blev dermed ikke kun et spørgsmål om hjælpemidler, men også om hvordan den kommunale arbejdsstyrke skulle anvendes i takt med ændringer i befolkningssammensætningen.
Kommunens sundheds- og kulturforvaltning pegede på, at flere ældre borgere og færre medarbejdere ikke kunne håndteres gennem rekruttering alene. Teknologien blev beskrevet som et redskab, der skulle understøtte medarbejdernes arbejde og ikke erstatte dem. Den skelnen havde betydning for både ansatte og leverandører, fordi løsningerne skulle fungere i den daglige pleje og indgå i arbejdsgange, hvor faglig vurdering og borgerkontakt fortsat var afgørende.
Et andet projekt, InnoCompTec, havde i perioden 2023-2026 arbejdet med nye læringsmetoder i ældreplejen ved hjælp af teknologi. Medarbejdere på Plejecenter Aaglimt, herunder SOSU-hjælperne Tove Bak Nielsen og Susanne Riis, havde deltaget i afprøvning af blandt andet VR-briller og andre teknologiske løsninger. Erfaringerne gjorde kompetenceudvikling til en konkret del af den lokale teknologidagsorden, fordi nye systemer krævede, at medarbejderne kunne bruge dem sikkert og meningsfuldt.
For virksomheder i velfærdsteknologisektoren var kommunens erfaringer relevante, fordi afprøvning i praksis kunne vise, hvilke løsninger der fungerede i en mindre kommune med konkrete rekrutteringsudfordringer. For Vesthimmerlands Kommune handlede næste fase om at bruge erfaringerne i det videre arbejde, ikke om at indføre teknologi som et mål i sig selv. Den lokale erhvervsmæssige betydning lå derfor især i behovet for løsninger, der kunne dokumentere både nytte, brugervenlighed og sammenhæng med medarbejdernes opgaver.
Administrationen blev forberedt på ny organisering
Kommunens administrative struktur var også på dagsordenen i oktober. Teknik- og økonomidirektør Ole Helk skulle gå på pension med udgangen af januar 2027, og administrationen foreslog i den forbindelse ændringer med virkning fra 1. februar 2027. Forslaget blev behandlet i Økonomiudvalget 7. oktober og skulle efterfølgende afgøres af Byrådet.
Et centralt element i forslaget var, at Økonomi, Løn og Personale skulle flyttes fra Teknik- og Økonomiforvaltningen og placeres direkte under kommunaldirektøren. Funktionen skulle dermed samles med Politik, Strategi og IT som en tværgående organisatorisk enhed. Ændringen vedrørte kommunens interne styring, men havde også betydning for virksomheder og samarbejdspartnere, fordi placeringen af økonomi- og personaleopgaver påvirkede kommunens beslutningsgange og kontaktflader.
En ændret organisering kunne gøre ansvar og koordinering tydeligere på tværs af kommunens fagområder. Samtidig krævede den, at overgangen blev håndteret uden tab af viden i forbindelse med direktørens pensionering. For det lokale erhvervsliv var kontinuitet i sagsbehandling, udbud, planlægning og myndighedskontakt vigtigere end selve organisationsdiagrammet. Oktoberforløbet handlede derfor både om ledelsesstruktur og om at sikre, at kommunens service fortsatte under overgangen.
Forslaget var ikke i sig selv en erhvervspolitisk strategi, men det havde en indirekte erhvervsmæssig rækkevidde. Kommunen var en stor lokal arbejdsgiver og myndighed, og ændringer i organiseringen af økonomi, løn, personale, strategi og IT kunne påvirke prioritering og gennemførelse af tværgående opgaver. Den konkrete betydning afhang derfor af den endelige politiske beslutning og af, hvordan strukturen blev omsat til praksis efter februar 2027.
Lokale butikker søgte et stærkere grundlag
I Overlade og Hvalpsund blev oktober brugt til at forberede en fusion mellem de to brugsforretninger. Ifølge den lokale omtale skulle fusionen formelt gennemføres mandag 2. november, hvor Overlades butiksnummer blev lukket, og butikkerne fik et fælles nummer. I oktober var der derfor tale om en overgangsperiode, hvor kunderne kunne opleve ændringer, mens driften blev tilpasset den nye struktur.
Baggrunden var, at uddeler Peter Uttrup Orbesen havde overtaget en nødlidende brugs i Overlade og allerede havde vendt udviklingen fra underskud til overskud. Den planlagte sammenlægning med Hvalpsund skulle samle de to butikker under en fælles organisatorisk ramme. For de to lokalsamfund var detailhandelen ikke kun et spørgsmål om omsætning, men også om adgang til dagligvarer, lokale arbejdspladser og et synligt centrum for hverdagslivet.
Fusionen illustrerede de driftsmæssige vilkår for butikker i mindre byer. En fælles struktur kunne samle administration, indkøb og ledelse, men den skulle samtidig bevare butikkernes lokale funktion. Den praktiske udfordring var at få en ny fælles drift til at fungere uden at svække kundernes adgang til de enkelte butikker. Derfor blev november den formelle milepæl, mens beslutningerne og forberedelserne havde erhvervsmæssig betydning allerede i oktober.
For Vesthimmerlands Kommune var sagen et eksempel på, hvordan lokale virksomheder og foreningsejede butikker kunne forsøge at fastholde service gennem organisatoriske ændringer. Kommunen havde ikke rollen som ejer af butikkerne, men udviklingen indgik i den bredere lokale erhvervsstruktur. Når dagligvarehandel fortsatte i mindre bysamfund, understøttede det også bosætning, mobilitet og andre lokale aktiviteter, fordi borgerne havde en nær servicefunktion i hverdagen.
Biogasudvidelse kom i offentlig høring
Vesthimmerlands Kommune offentliggjorde i oktober oplysninger om en kommende offentlig høring vedrørende BioCirc Vesthimmerland Biogas ApS på Holmevej 100 i Farsø. Høringen omfattede en miljøkonsekvensrapport, et udkast til § 25-tilladelse og et udkast til miljøgodkendelse for en udvidelse af anlægget. Materialet viste, at projektet befandt sig i en myndighedsproces, hvor miljøforhold og tilladelser skulle behandles, før en eventuel udvidelse kunne realiseres.
En udvidelse af et biogasanlæg havde direkte lokal betydning, fordi den kunne berøre arealanvendelse, transport, naboer, energiproduktion og leverancer af biomasse. For virksomheder i landbrug, transport og energisektoren kunne et større anlæg skabe ændrede behov for samarbejde og logistik. Samtidig gjorde miljøkonsekvensrapporten det muligt for borgere, virksomheder og andre berørte parter at forholde sig til projektets dokumenterede påvirkninger i høringsprocessen.
Den kommunale behandling havde dermed både en erhvervsmæssig og en myndighedsmæssig dimension. Vesthimmerlands Kommune skulle vurdere materialet efter gældende regler, mens projektets eventuelle gennemførelse afhang af de nødvendige tilladelser. Det var derfor ikke korrekt at beskrive udvidelsen som en afsluttet investering i oktober. På det tidspunkt var den konkrete status, at udkast og rapporter var sendt ind i en offentlig proces.
For det lokale erhvervsliv var høringen vigtig, fordi den knyttede energiproduktion sammen med kommunens eksisterende erhvervsarealer og landbrugsstruktur. Den viste også, at større virksomhedsinvesteringer i kommunen blev fulgt af krav om miljøvurdering, dokumentation og offentlig inddragelse. Den videre betydning kunne først vurderes, når høringen var afsluttet, og de relevante myndighedsafgørelser forelå.
Oktober pegede på arbejdsstyrke og omstilling
Samlet viste oktober 2026 tre parallelle udfordringer for Vesthimmerland Kommune. Den første var at sikre medarbejdere til både private virksomheder og offentlige velfærdsopgaver. Den anden var at anvende teknologi uden at svække den faglige kvalitet. Den tredje var at gennemføre organisatoriske og erhvervsmæssige ændringer, mens daglig drift, myndighedsbehandling og lokal service skulle fortsætte.
Arbejdsmarkedstallene viste færre registrerede ledige, mens ACE-projektet beskrev en kommune, der forberedte sig på et større plejebehov og færre medarbejdere. De to forhold hang sammen på den måde, at adgang til arbejdskraft blev et centralt spørgsmål på tværs af brancher. Velfærdsteknologi kunne understøtte arbejdet, men krævede samtidig medarbejdere med kompetencer til at bruge løsningerne og vurdere deres effekt.
Detailhandelen i Overlade og Hvalpsund viste en anden form for tilpasning. Her blev en fælles struktur brugt til at styrke driftsgrundlaget for to lokale butikker. Biogasprojektet i Farsø viste samtidig, at grøn energi og industriel udvikling var afhængig af formelle miljø- og tilladelsesprocesser. Begge sager havde derfor en lokal skala, men indgik i større udviklingstræk omkring robust drift, energiforsyning og fastholdelse af funktioner uden for de største byer.
Ved månedens udgang var billedet derfor ikke en enkelt samlet erhvervshistorie, men en række konkrete processer med samme grundtema: Vesthimmerland Kommune og lokale aktører skulle få mere ud af færre ressourcer, samtidig med at virksomheder, butikker og offentlige institutioner fastholdt aktivitet. De endelige virkninger af flere af oktoberforløbene lå efter månedens afslutning, men beslutningerne og høringerne havde allerede sat retningen for arbejdet i de følgende måneder.
Kilder
- Himmerland LigeHer: Flere ældre og færre medarbejdere: Vesthimmerland har afprøvet ny teknologi i plejen
- Beskæftigelse.dk: Vesthimmerlands Kommune
- Himmerland LigeHer: Tove og Susanne er stadig nysgerrige efter 45 år i hjemmeplejen
- Himmerlandsposten: Ny administrativ struktur på vej i Vesthimmerlands Kommune
- Nordjyske: Peter overtog nødlidende brugs: Nu bliver gevinsterne høstet
- Vesthimmerlands Kommune: Høringer og afgørelser – virksomhed